Lottes stil og inspiration.

Lotte Hempels landskaber er umiskendeligt nordiske, og motiverne er da også inspireret af rejser til Island og Færøerne. Ja, i nogle, som billedet på modsatte side, ville det ikke overraske, hvis sagaskikkelser som Egil, Njal eller Gisle Surssøn pludseligt dukkede op på bredden. Himlen er tung og anelsesfuld, klipperne er ubarmhjertigt stejle, og havet ser ud, som om det kun venter på en lejlighed til at trække en uheldig viking ned i dybet. Dette er et landskab for hårde og barske mennesker.

Referencer til musik.
I andre billeder lysner horisonten lidt, og mere blide og poetiske toner blander sig i helheden. En forårsdag med lysende blomster og saftiggrønt græs og en himmel, der giver løfter om mere. Her kan man næsten fysisk høre underlægningsmusikken i form af Carl Nielsen eller Edvard Grieg - hvor man i vores billede mere fornemmer en Jean Sibelius eller en Richard Wagner. Under alle omstændigheder er der noget udpræget musisk over Lotte Hempels landskabsmalerier, hvad enten det er dur eller mol eller noget midt i mellem.

Kompositionsform.
Billedet gengivet i denne bog viser et udsnit af landskabet. Synsvinklen er skildret, så det ser ud, som om kunstneren har siddet og taget skitser eller fotograferet fra en båd ude i fjorden. Vi kigger op i billedet, og de to massive stenvægge synes at trykke os ned og gøre os mindre. Alt sammen underbyggende den majestætiske stemning. Vi finder denne kompositionsform i flere af Lotte Hempels malerier, hvad enten det drejer sig om de gråtonede og barske eller de blide og lyriske.

Farve tema.
I andre malerier går Lotte Hempel imidlertid tættere på og stiller helt skarpt på detaljer i landskabet. Resultatet er billeder af næsten abstrakt karakter, hvor større eller mindre farvefelter støder op til hinanden afbrudt af hurtige abrupte penselstrøg zigzaggende hen over billedfladen. Her er vi dog heller ikke i tvivl om, at der ligger landskabsobservationer bag, og vi genkender klippelag, enge, blomster, himmel og hav og hist og her små huse klyngende sig til fjeldsiderne. Farveholdningen er blevet omtalt. I ”sagamalerierne” dominerer det stålblå, det sortviolette og det decideret kulsorte tilsat accenter af lysegrønt, citrongult og orange, som til gengæld virker meget kraftige blandt de dominerende gråtoner. I de mere lyriske billeder kommer lyslilla, rosa og himmelblå toner frem visende, at det er stilheden, ikke stormen, som hersker her.

Skildrer naturen usentimentalt.
Hvad enten Lotte Hempel observerer fra afstand eller går helt tæt på motivet, og hvad enten hun viser storladne og barske landskaber eller mere føjelige og blide, bliver hun aldrig sentimental i skildring af den nordiske natur. Nogle helt andre tillægsord trænger sig på; frisk, naturlig, robust, indlevende og givende. Tillægsord, der beviser, at Lotte Hempel er en rigtig god landskabs kunstner.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på 
Jyllandsposten, redaktør af kunst avisen.

Del siden